tirsdag den 19. juli 2016

DM Skincare Haul: Teatox, Håndpeeling-creme, Sheetmask og Rejsestørrelser

Hej Hunnies,

Kan i huske den anmeldelse, jeg skrev omkring Green Clay masken fra DM Skincare, som jeg var ret så begejstret for? Det er jeg stadig og jeg bruger den gerne to gange om ugen - min hud elsker den! Derfor tænkte jeg også, at det kunne være rigtig interessant at prøve kræfter med andre produkter fra DM Skincare, når nu min erfaring med masken er så god. Jeg har nu testet lidt forskellig lækkerier af og vil her komme med min vurdering.

Dem af jer, der følger mig på min instagramprofil @bedstitest har nok set et par gange eller to, at jeg er igang med en skindetox. Det er, som navnet antyder, en detox for huden. På 14 dage hjælper Skin Teatox med at give en smukkere, glædende hud med færre urenheder, mindsker eksem og udslæt, appelsinhud, hormonelle udbrud samt rynker og fine linjer. Teen dufter så skønt af slik og bær, smager dejligt mildt og så er den økologisk - Love it! Huden bliver næret indefra og aktiverer collagen- og elastinproduktionen i huden takket være Hibiscus, der er planteverdens svar på botox! Den hvide te er derudover beriget med herligheder som vanilje, pebermynte, brændenælde, mælkebøtte, acaibær, morgenfrue, burre og Camu Camu. Og det er en ganske simpel kur: man kommer bare teen i (næsten) kogende vand og lader den trække nogle minutter. Her tipper DM Skincare om, at man kan komme kogende vand over flere gange eller også bruge urterne efterfølgende på en ansigtsmaske for at få ekstra næringsstoffer. Dét skal jeg bestemt prøve!


I og med at vores celler fornyer sig hver 28. dag, anbefaler DM Skincare, at man benytter teen i minimum 28 dage for at opnå det bedste resultat. Det har jeg endnu ikke gjort men derfor kommer jeg alligevel med min umiddelbare anmeldelse, da jeg allerede synes, at den har gjort underværker for min hud. Det er ikke sådan, at min hud fra den ene dag til den anden er blevet meget flottere og at jeg ingen urenheder har. Det er en lang proces. Men det ér blevet synligt bedre. Især synes jeg, at min glød er kommet mere frem og min hud ser mere sund og stærk ud. Jeg synes, at min hudtone og -overflade er blevet mere jævn og fin. Jeg har været slemt ramt af urenheder over de sidste par måneder og det er absolut i bedring. Den føromtalte ansigtsmaske har givet gode resultater og har været med til at rense huden godt igennem og i kombination med denne te, så føler jeg faktisk, at jeg kommer godt i bund med en god udrensning både inde- og udefra. Og som sagt så både dufter og smager teen skønt. Jeg er faktisk ret vild med den og har nydt hver en kop! Jeg vil absolut anbefale, at man prøver teen af - det er nok den nemmeste og lækreste detox, jeg har hørt om til dato.



Lige for tiden får jeg de tørreste hænder og her har Peel'n Heal Hans Cream været en god redning. Det er en ret sjov håndcreme ved første møde. Cremen er, som navnet også antyder, både en peeling og en håndcreme i ét og samme produkt. Jojobascruben (der i øvrigt er økologisk) eksfolierer blidt døde hudceller væk, stimulerer blodcirkulationen og trænger herefter ind i huden. Imens blødgør olie fra gulerod, tidsel og solsikke huden og honning samt aloe vera lindre og healer sår og rifter. Cremen trænger hurtigt ind i huden og fugter fra første påføring. Jeg synes hverken at den fedter eller efterlader et olieret lag på huden efter påføring og så dufter den super dejligt; lidt citrus-agtigt og frisk. Håndcremen er 100% dansk og naturlig og så er den både udviklet og produceret af DM Skincare. Jeg synes, at det er en super dejlig håndcreme, der gør præcis, hvad den lover og så er det bare et ekstra fint touch med den peelende effekt. Ser man nærmere på ingredienslisten, så er det jo bare lækkerier på lækkerier, der bl.a. omfatter jojobaolie, sheasmør, macadamianøddeolie og honning foruden aloe vera, gulerodsolie samt solsikke- og tidselolie. Så der er bl.a. et højt e-vitamin indhold og det er jo fantastisk, hvis man især ønsker bløde og fugtberigede hænder.


Så sent som igår aftes prøvede jeg kræfter med en sjov lille maske på bøtte. Jeps, det lyder sjovt ikke. Det er simpelthen en lækker Sheetmaske med anti age og fugtgivende serum, der indeholder aktive ingredienser, heriblandt nerupeptiden syn-ake (hvilket er en peptide med samme effekt som slangegift!), der minder om effekten fra botox, da den sætter muskelsammentrækninger i bero og udglatter linjer og rynker. Masken skal bare side på ren og afrenset hud i ca. 15 minutter, indtil den føles tør og effekten er øjeblikkelig. Min maske sad i noget længere tid, fordi jeg sad og hyggede med en god film og så løb tiden simpelthen fra mig. Men da jeg fjernede den, var min hud helt glat og fin samt føltes dejligt hydreret. Nu brugte jeg den inden sengetid, fordi jeg lige ville teste, hvordan min hud reagerede på den. Men til en anden gang, så kunne jeg absolut godt finde på at bruge den forinden en tur i byen eks., hvor man gerne vil have ekstra smuk hud.


Sidst men ikke mindst så har jeg også afprøvet to små fine rejsestørrelser á hver 30 ml., der passer fint til ferien eller den lille getaway i weekenden. Det er hhv. en ansigtsrens: Collagen cleanser, hvilket er en blid ansigtssæbe og make-up fjerner i ét og samme produkt med et rigt indhold af collagen. Sæben er ganske blid og egner sig fint til tør og sart hud (som min lige for tiden). Man skummer den op med vand og skyller grundigt efter inden efterfølgende toner og cremepleje. Der er ikke så meget at sige til den udover, at den er ganske effektiv. Jeg har ikke de bedste erfaringer med ansigtssæber, da jeg ofte synes, at de udtørrer huden for meget, men det synes jeg faktisk ikke, at denne gør.

Herudover har jeg også prøvet rejsestørrelsen af Herbal Toner med aloe vera, rosenvand og urter. Denne sag indeholder skønne vitaminer og urteekstrakter samt aloe vera, hvilket forhindre at huden udtørrer samtidig med at det renser og hjælper huden til at genfinde balance. Toneren føres bare en vatrondel og duppes blidt på huden. Der står, at den egner sig godt til uren og olieret hud (jeps, den kombi har jeg også - oveni tør og sart hud - what a combo!), men jeg synes absolut også, at den kan passe fint til tør og sart hud. Den indeholder bl.a. kamille, som beroligerer huden og indeholder ingen parfume eller alkohol - men er alligevel rigtig effektiv og desinficerende. De gode ingredienser sørger for, at hudens blodcirkulation stimuleres samt at hudens PH-værdi og talg-produktion bliver reguleret samtidig med, at de sidste rester af hudfedt, make-up og snavs bliver renset væk. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar