onsdag den 20. juli 2016

Opskrift: Ernæringsforbedret gammeldags æblekage

Sikke en vidunderlig solskinsdag det har været/ stadig er i dag. Jeg har nydt solen på fulde drøn og har bl.a. fået arbejdet godt på min tan med en sød veninde herhjemme. Vi blev lige en smule 'kagesultne' her til eftermiddag og tryllede så et par stykker af disse lækre ernæringsforbedrede gammeldags æblekager frem. Det var simpelthen så nemt og lækkert, at jeg tænkte, at i da ikke skulle snydes for den ultra-simple opskrift, så here it goes...


Den smager himmelsk og faktisk må jeg sige, at jeg endnu bedre kan lide denne sag end den traditionelle med makroner eller rasp. Selvfølgelig kan man også udskifte flødeskummen med eks. proteinfluff eller skyr, men vi bibeholdt flødeskum - for det smager jo fantastisk og hører sig altså til.

Til denne portion har jeg brugt ca.:
- 100 gram. æblemos
- 30 gram Easis rugbrøds crunch
- 20 gram flødeskum (her fra dåse)

Så er lækkerierne simpelthen bare lagt i lag og vupti - lettere bliver det da ikke!

Denne æblekage indeholder kun ca. 246 kcal. og indeholder bl.a. gode fibre fra crunchen, så det er bestemt en dessert, jeg sagtens kunne finde på at trylle hurtigt frem en anden god gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar