søndag den 17. juli 2016

Udsalgsfund for 160 kr. ialt

Hej Hunnies,

Egentligt ville jeg have skrevet jer et indlæg igår, men jeg blev ramt af voldsom træthed igår aftes og endte faktisk med at måtte smutte tidligt i seng. Kæresten ligeså. Han havde været på arbejde hele dagen og skulle også arbejde i dag. Så vi følte os lidt som Familien Danmark, der allerede sad og gabte kl. 21. Så vi børstede tænder og puttede os under dynerne med en god film igår. I dag er energien dog heller ikke hel i top for mig - men det er også ok, det er jo søndag og jeg havde en monster hård omgang træning igår ;)

Faktisk startede jeg ud med en omgang Bodyfit igår morges, hvor jeg virkelig gav den gas med ekstra kilo og udfordrede mig selv i alle øvelser. Det kan mærkes i dag! Det er ikke en instruktør, jeg plejer at gå hos og derfor var det også lidt ekstra udfordrende at prøve nye og anderledes øvelser af. Men bestemt sjovt! Efter træningen kunne jeg lige nå et smut i Føtex efter lidt mad og en pakke, så hjem og spise lidt og så skulle jeg mødes med en veninde oppe i byen. Vi havde aftalt at tage et smut på udsalgsshopping og selvom at jeg egentligt ikke lige manglede noget som sådan (måske med undtagelse af en blomstret bikini, hvilket jeg har ledt efter længe nu), så endte jeg alligevel med nogle gode køb.



Her ser i mine fund fra H&M. Alle tingene var faktisk på udsalg og hele herligheden bestående af et par strømpebukser med fleece, et par strømpebukser med 'over knee'-effekt, en bikinioverdel, en bikiniunderdel og et sæt med 3 par øreringe fik jeg til sølle 160 kr. Det var da lige til at overkomme hva'? :) Jeg er helt vild med bikiniunderdelen og toppen sidder super godt trods en anelse meget push-up. Fleece-strømpebukser er jeg stor fan af og et nyt par kan man jo altid bruge. Strømpebukser med 'over knee'-effekt har jeg længe ledt efter og de her sidder super dejligt - de er dog ret lyse i 'hudstykket', så jeg er faktisk lidt i tvivl, om jeg vil få dem brugt - måske til vinter? Øreringene måtte jeg bare have med til den pris og så er det jo nogle super søde farver!

Faktisk er det ikke så tit, at jeg shopper i H&M, men jeg synes nu, at der var ret så mange lækre ting og sager. Så måske jeg snart skulle tage et smut forbi igen? Men indtil da må jeg vidst hellere få ryddet lidt ud i skabet, for der kan snart ikke presses mere derind ;)

Idag tager jeg den lidt med ro - det har kroppen vidst brug for (øm efter igår, træt som bare pokker og dén tid på måneden). Jeg skal have lavet lidt arbejde, gjort lidt rent, lavet lækker mad til kæresten og jeg i aften og ellers bare tage den med ro og tulle rundt herhjemme alene, set lidt på ferie og lavet lidt blogarbejde også. God dag til alle jer derude!




6 kommentarer:

  1. Det var godt nok et lækkert kup, for blot 160 kr!

    http://emmahajslund.bloggersdelight.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke? :) Er også godt tilfreds!

      Slet
    2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
  2. Det er da nogen vildt lækre ting, som du har fået med hjem for 160 kr. :)
    Jeg har selv været i H&M i dag og shopper bikini. Der er jo så mange at vælge i mellem ;)

    Katrine
    // http://katrineringbaek.bloggersdelight.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg også :) Det er ufatteligt, hvor meget man kan få for så små penge.
      De har faktisk et rigtig flot udvalg, ja :) Tillykke med den nye bikini - Så mangler vi bare solen og varmen!

      Slet
    2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet