tirsdag den 5. juli 2016

World Chocolate Day & Beauty Wishes

Hej Hunnies,

Se lige hvad posten kom forbi med! Det kan godt ske, at jeg er sundhedsentusiast, men samtidig er jeg også chokolade-elsker for den helt store guldmedalje. Så jeg blev ekstra glad, da jeg modtog denne lækre sag af en pakke fra de søde piger hos Amazepress. De havde sendt mig den lækre chokolade-sæbe fra Palmolive, som jeg lige for tiden bruger flere gange om ugen, samt intet mindre end mine to favorit Ritter Sport varianter. Åh, hvor er de altså skønne!



D. 7. juli, altså på torsdag, er det World Chocolate Day. Det er jo genialt ;) En chokoladens dag! Hvis jeg skal nævne min aller største last, så må det klart være min store kærlighed til chokolade. Men så stor en 'last' er det nu heller ikke, for det er faktisk kun sunt med lidt mørk og god chokolade indimellem og jeg er bestemt ikke så fanatisk, at jeg ikke kan snige lidt lækker chokolade ind i min daglige kost. De af jer der også følger mig på min instagram ved, hvad jeg taler om. Så ja, chokolade er faktisk ganske sundhedsfremmende, såfremt at det indtages med måde. F. eks. indeholder det en masse godt antioxidandter. Og hvis det kan være lidt svært at begrænse sig, så kan man jo også nyde chokolade på andre måder. Bl.a. har jeg forelsket mig i den skønne Palmolive Gourmet Chocolate Passion Body Butter Wash.

I husker måske mit tidligere indlæg om de skønne varianter fra Palmolive Gourmet Collection, der også omfatter den dejlige duft af vanilje i Vanilla Pleasure og den søde jordbær-duft i Strawberry Touch - foruden denne lækre, cremede, sensuelle chokolade-duft i Chocolate Pleasure. Det er en serie af kropssæber formuleret med naturlige ekstrakter fra hhv. vanilje, jordbær og kakaobønner. Hertil er serien tilsat hudplejende ingredienser som eks. glycerien, der gennemfrugter huden, samt mandelolie og sheanødsmør, der blødgør og nærer huden.

Palmolives Gourmet Collection fås i dagligvarehandlen til en vejledende pris af ca. 22 kr.


Jeg er ret stor fan af ultimativ hudforkælelse. Hvis du spørger mig, så kan man investere i nok så lækker og eksklusiv make-up, men hvis ikke fundamentet (her: huden) er velplejet, så vil det aldrig blive pænt. Min hud er lidt af en problemhud og har egentligt altid krævet, at jeg passer særligt godt på den og kræser om den. Jeg har tendens til tørhed, urenheder og skinnende hud i én og samme omgang og det er langt fra det nemmeste at arbejde med. Så jeg har prøvet lidt af hver gennem tidens løb og noget jeg har lært er, at jeg ikke vil gå på kompromis. Derfor er jeg altid på udkig efter lækre hudplejeprodukter og derfor overvejer jeg også lige nu at prøve kræfter med Swiss Clinic samt M2's nye Nano spray. M2's eyelash serum står derudover også højt på Beauty Wish Listen - hvis ikke øverst egentligt. Jeg går meget op i at pleje mine vipper og bryn. Især mine vipper led under den periode, hvor jeg havde eyelash extensione. De er noget sundere og flottere nu, men derfor skader det ikke at pleje og kræse ekstra for dem. Hvad er smukkere end lange, flotte vipper og velplejede, fyldige bryn?

Jeg må nok indrømme, at jeg allerede har bestilt Kylie Jenner lipkittet i farven Koko K og jeg glæder mig sådan til, at det kommer. Selvom jeg endnu ikke har haft fornøjelsen af at se det 'in real life action', så har jeg set den smukke farve på flere andre internationale såvel som danske bloggere - and I'm in love! Faktisk overvejer jeg også kraftigt at klikke Candy K og Posie K hjem - måske endda også Mary Jo K. Alle varianterne er matte i farven og jeg er vild med de fine toner! Det kribler helt i fingrene for at klikke skønhederne hjem, når nu der snart kommer restock igen. Men min fornuft siger mig, at jeg burde vente og se, hvordan Koko K er, når jeg får sættet hjem. Det er btw et sæt med en flydende læbestift samt en lipliner. Jeg har ikke den store erfaring med flydende læbestift, men jeg tror bestemt, at det er ganske fint at arbejde med, når jeg lige når får fornemmelsen for det igen.

Derudover så er jeg stadig på min evige jagt efter den perfekte brynfarve. Lige pt. bruger jeg en brynblyant fra H&M. Farven er ret fin, men kvaliteten er virkelig ikke noget at råbe hurra for. Jeg har dog købt den flere gange pga., at tonen er den rette. Men jeg håber virkelig at kunne finde et mere lækkert produkt og her har jeg læst rigtige gode anmeldelser om Anastasias brynpudder. De har nogle super fine toner og jeg tror måske, at det er muligt at finde en, der vil passe til mit lyse hår, uden at mine bryn vil komme i for stor kontrast hertil. Så den er bestemt også på overvejer-listen.

På listen er bestemt også en ny foundation. Jeg er igang med de sørgelige rester af min Estée Lauder foundation, som jeg har været rigtig glad for. Men jeg savner lidt at prøve kræfter med noget nyt. En i flydende form. Efterhånden har jeg prøvet en del forskellige slags foundations af og jeg har fundet frem til, at det er flydende, der er bedst til min hud. Men der er stadig stor forskel og især med foundations kan det være lidt af en jungle at finde rette tone, en der blender godt ind i huden, en der lader huden ånde (det var nok det eneste minus ved min Estée Lauder) og en som bliver siddende i løbet af dagen.

Sidst men ikke mindst så har jeg faktisk overvejet, om jeg mon skulle investere i den meget omdiskuterede Mason Pearson hårbørste. Igen, ligesom med hudplejeprodukterne, så er jeg af den holdning, at man kan købe nok så mange stylingsprodukter, men hvis ikke fundamentet (her: den daglige pleje) er iorden, så bliver det aldrig helt godt. Jeg går meget op i at bruge gode, lækre, nærende hårplejeprodukter til daglig og nu hvor jeg har hørt meget positive anmeldelser af denne børste, så overvejer jeg kraftigt, om den skulle være del af min daglige hårplejerutine. Prisen er dog i den noget høje ende efter min mening. Så jeg skal lige beslutte mig for, om det er forsøget værd at investere i denne sag og om jeg vil tro på, at den lever op til hypen.

Har nogle af jer erfaring med nogle af disse produkter, som i kunne tænke jer at dele? :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar