tirsdag den 23. august 2016

Elsk Hjertet - og de lækre body butters fra Plaisir!

Hej Hunnies,

Så er jeg tilbage fra ferie og sikke en skøn tid, vi havde! Jeg gør det gerne igen - bare send mig på det første fly ;) Nej, det går nok ikke. Hverdagen har igen meldt sin ankomst og selvom, at det nok lyder helt tosset i de flestes ører, så har jeg faktisk set frem til det. Selvom jeg har nydt en masse lækker mad og proppet mig med (stort set) lige, hvad jeg havde lyst til, så savner jeg min sunde og mere skemalagte kost. Og træning ikke at forglemme - Nøj, jeg har savnet min træning i Fitness World. Selvfølgelig kunne jeg ikke gå helt igennem en ferie uden lidt træning (træningsnarkomanen her elsker det bare!), men det bliver så godt at komme ind i en fast rutine igen! Men der sker naturligvis også en masse spændende ting og sager, som jeg har set frem til. Bl.a. starter jeg jo på 9. semester på Uni i næste uge og jeg har fået en masse flere opgaver på jobbet, som bestemt bliver en udfordring, men jeg glæder mig til at blive udfordret og give den en ordentlig skalle med både studiet og jobbet!

Så selvom jeg stadig godt kan sukke lidt efter meget snart at komme tilbage til skønne Kreta, så er det også godt at være hjemme igen. Jeg er blevet en masse dejlige oplevelser og indtryk rigere - for ikke også at glemme en super lækker tan! Og i den forbindelse vil jeg lige komme med et lille fif, jeg selv har taget i brug her efter ferien og en masse sol: Fugtpleje! Jeg sørger for at smøre min hud morgen og aften, så min hud kan 'komme sig' oven på en masse sol, som jo desværre i store mængder er skadeligt og dehydrerende for huden, og bibeholde den lækre farve i længst mulig tid. Til dét formål bruger jeg de lækre nye body butters fra Plaisir, som er lavet i 4 limited edition udgaver med hhv. kokos, blåbær, havtorn og granatæble. Som sagt er cremerne limited edition og fås i Matas i uge 32, 33 og 34  til halv pris - så hurry up! Og samtidig så støtter man Hjerteforeningens forskning i kvinders hjerter med 10 kr. for hvert solgt Plaisir produkt gennem denne Elsk Hjertet-kampagne, som i år bærer temaet "Veninder for livet" og har til formål at udbrede kendskabet til kvinder og hjerte-kar-sygdomme. Hver body butter på 200 ml. koster 49,95 kr. - og dét er altså et formål, jeg gerne støtter! Faktisk var jeg så sent som igår forbi Matas og kunne ikke lade være med at købe 2 stk. med hjem: én til en af mine søde veninder, der har vandet mine planter, mens jeg var på ferie og en til min dejlige mor, der bare er den bedste i verden. Jeg synes, det er en super sød tanke med sådan en lille gave, som samtidig har et støttende formål bag sig.


Foruden at støtte et godt formål så må jeg også lige slå et slag for, at det samtidig er nogle super lækre body butters! De er fyldt med god fugt til huden og indeholder shea butter, provitamin B5, glycerin og abrikoskerneolie, der alle er fantastiske ingredienser til at gøre huden smuk, blød og smidig. Og så dufter de skønt! Den med havtorn har ikke som sådan nogen duft, men de andre dufter simpelthen himmelsk! Alle 4 varianter er så super skønne og jeg har svært ved at vælge en favorit.. Lige pt. er det dog den med kokos, der står på mit natbord, fordi den får mig til at drømme mig tilbage til krystalklart hav, sand mellem tæerne og en kølig drink i hånden ;) Den med kokos virker plejende og de 3 andre varianter: blåbær, havtorn og granatæble er rige på antioxidanter, som har en beskyttende effekt.i


For god ordens skyld vil jeg gøre opmærksom på, at indlægget er sponsoreret på den måde, at jeg har fået fremsendt produkterne uden vederlag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar