søndag den 28. august 2016

Nu som: By Sus dk

Hello Hunnies,

Som I måske allerede har bemærket, så den gode gamle blog Bedstitest.blogspot.dk hermed blevet omdøbt til Bysusdk.blogspot.dk og det var bestemt ikke en hurtig indskydelse. Det er noget, jeg har overvejet rigtig længe. Det gamle navn har jeg haft, siden bloggens spæde fødsel for en del år siden efterhånden og jeg har hungret efter at få det skiftet i nogen tid nu. Jeg har simpelthen bare haft mange spekulationer omkring, hvad det nye navn skulle være. Jeg ville gerne have fundet noget, der var kort, nemt, flot, personligt og sigende for bloggen og dens indhold. Men det var jo svært.. I dag kunne jeg ikke 'holde det ud' længere og derfor blev navnet skiftet. Navnet var en lidt hurtig beslutning, men helt hen i vejret synes jeg nu ikke, det er. Det er slet ikke noget af det, jeg har gået og tænkt over den seneste tid.. Men jo mere jeg vænner mig til det, des bedre synes jeg faktisk om det.

Mens jeg sad og funderede over et nyt blog- og IG-navn, så tegnede jeg lidt frihåndstegning bag på en gammel timeseddel. Det var egentligt ikke noget, der var nogen videre tanke med. Men som tegningen skred frem og mine tanker var på bloggen, så fik jeg skabt, hvad der blev til bloggens nye header. Nu er det efterhånden ret mange år siden, at jeg for alvor har tegnet og jeg tegnede aldrig førhen 'bare' med en stiftblyant og på et ujævnt underlag som væres direkte på vores spisebord. Derudover så er 'tegneserie-stilen' heller ikke noget, jeg rigtig har praktiseret tidligere. Jeg ved faktisk slet ikke lige, hvor det hele kom fra.. Men tankerne lod jeg flyde og ud af det kom denne lille 'krudsedulle', som jeg faktisk synes passede meget godt til bloggen og nu hvor jeg alligevel skulle hen og skifte header pga. det nye navn, så kunne den da pryde indtil videre.



Hvad synes i? Om det nye navn og om headeren?

Hvis i ikke allerede kender til min IG, så er i velkommen til at tage et kig forbi på @bysusdk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar