onsdag den 14. september 2016

Ebay-fund: Blonde t-shirt til 31,50 kr.

Hello Darlings,

Det er efterhånden noget tid siden, at jeg har haft nogle Ebay-indlæg her på bloggen og dem plejer i ellers at være så vilde med (det kan jeg tydeligt se på mine læserstatistikker!) og det forstår jeg skam godt! Jeg synes selv, at jeg finder nogle ret så lækre ting indimellem og så er det jo til håndører!

Hen over sommeren har jeg shoppet nogle rigtig fine ting hjem, som jeg har teaset jer med at ville vise frem her på bloggen flere gange. Nu skal det være! Det kunne jo være, at det også var noget for jer. I første omgang vil jeg vise jer denne skønne skønne t-shirt, som jeg har bestilt hjem i en smuk mørk blå farve med hvide blonder. De fine hvide blonder på ærmerne er gennemsigtige/ hullede og jeg synes virkelig, at det giver den mest feminine og fine effekt til en ellers meget basic t-shirt. Derudover så er materialet på stoffet, som den er lavet i virkelig lækkert og blødt. Det er helt sikkert en god kvalitet bomuld og det elsker min krop mig for - jeg har tendens til at svede og ikke rigtig kunne ånde gennem alt for syntetiske materialer og det er altså ikke et problem med denne her.

Bedst af alt så koster den søde sag kun sølle ca. 31,50 kr. og så er det inkl. fragt. Min kom desuden i løbet af ganske kort tid (noget før estimeret modtagelsesperiode) og der var intet i vejen på nogen måde med den. Jeg valgte at bestille den i en str. medium, hvor jeg normalt er en str. small og den sidder rigtig fint. Den må ikke have været mindre omkring biceps, men nu har jeg også haft meget fokus på arme på det sidste ;) Ellers sidder den super fint og er langt over forventning til prisen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar