torsdag den 13. oktober 2016

Hair Essentials

Hejsa Huns,

Tidligere i dag postede jeg hverdags hår essentialt på min instagram @bysusdk og tænkte derfor, at jeg lige ville kommentere på de lækre sager, jeg bruger til mine lokker. Jeg har jo også lovet jer, at vise nogle af mine fødselsdagsgaver frem, så her er endnu en af dem: En super lækker hårbørste med vildsvinehår fra Matas' eget mærke M.cosmetics. Den er simpelthen bare så skøn! Jeg faldt jo lidt i svimer over Manson Pearson børsten og den gode omtale heraf, som jeg efterhånden har læst så mange steder, men jeg må indrømme, at mit SU-budget ikke helt rækker til dens prisniveau. Så jeg ønskede mig i stedet en i fødselsdagsgave og fik denne lækre Wood Paddel Brush, som jeg har knuselsket lige siden første gang, jeg prøvede den! Den er lavet i FSC-certificeret bøgetræ, har et ergonimisk skaft, ægte vildsvinehår (der giver håret glans) og afrundede nylonpigge (der letter udredning). Den masserer håvedbunden skønt og jeg synes, at den føles skøn at brug!


Derudover så er jeg blevet ret glad for Juhldals No. 1 Shampoo og No. 2 Balsam-kur. No wonder - Jeg har jo tidligere fortalt om mine mange Juhldal-crushes. De laver virkelig bare de skønneste produkter. Disse to dejlige sager er naturligt urtebaserede og specielt udviklet til pleje og genopbygning. Shampooen er særligt til tørt hår og hovedbund og balsam-kuren er en balsam og hårkur i ét. Sidstnævnte er et koncept, jeg aldrig troede, jeg ville komme til at bruge. Jeg er generelt ikke fan af to-i-én produkter og kunne f. eks. ikke finde på at bruge en shampoo-balsam alt-i-én ting.. Men dén her måtte jeg jo bare prøve, når nu det er den, der anbefales sammen med shampooen og jeg er må sige, at jeg forelskede mig fra første brug. Den virker som en super effektiv hårkur og selvom, at jeg måske ikke altid får taget mig tid til at have den i håret i de anbefalede 2-5 minutter, når jeg står i badet i Fitness World efter træning, så giver den en super lækker følelse efter brug. Kombinationen af de to produkter er virkelig lækker og efter brug føler jeg, at jeg har fået en super effektiv kurbehandling som hos frisøren. Jeg er desuden vild med de små fine bøtter, der passer perfekt ned i tasken til træning og duften, der er så ren og behagelig uden på nogen måde at virke parfumeret eller syntetisk.

Sidst men ikke mindst så bruger jeg en Leave-in Hair Strengthener spray fra Mane'n Tail, der er lidt af et multiprodukt. Jeg købte det egentligt fordi, at jeg tidligere også brugte shampoo og balsam fra Mane'n Tail og egentligt bare tænkte; jo, den skal da prøves. Jeg har altid været dårlig til at huske at få brugt alskens forskellige hårplejeprodukter, så her fungerer det faktisk ret fint for mig med et multiprodukt, der samtidig hverken tynger eller fedter håret. Det er egentligt en form for balsaspray, der samtidig beskytter, nærer og giver et sundere og stærkere hår samt hjælper med at opnå længere lokker, modvirker spaltede spidser og varmebeskytter. Duften er ærligt ikke den skønneste men aftager til gengæld hurtigt og så er det jo bare et plus, at man ikke behøver at være alt for nøje med, hvor meget produkt man bruger, da jeg i hvertfald endnu ikke har oplevet, at den har tynget mit hår. Som jeg ellers tidligere har prøvet med en del andre produkter.

Jeg håber, at i kunne bruge min lille anbefaling af hair essentials til noget og i er naturligvis hjertens velkommen til at sige til, hvis der er andet, i kunne tænke jer et indlæg om.



Shampoo og balsam-kur er modtaget i gave fra Juhldal, men holdningerne er helt mine egne og jeg har ikke modtaget betaling herfor. De andre to ting er ikke sponsorerede, affiliate eller lign.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar