torsdag den 6. oktober 2016

Shopping i en god sags tjeneste

Hello Hunnies,

I sidste uge var jeg til et rigtig smukt arrangement i Aalborg af Kræftens Bekæmpelse (hvilket jeg også postede et smukt billede af på min instagram), der bl.a. var med til at skyde oktober måneds kræft-fokus igang. Og i morgen, altså lørdag d. 8. oktober, er det jo lyserød lørdag. Det er en helt særlig dag, der står i kræftens tegn. Nærmere bestemt: Brystkræft. Kræft er en forfærdelig sygdom, der hvert år rammer uhyggeligt mange mennesker i alle aldre og jeg tror, jeg med sikkerhed kan sige, at vi alle kender mindst en af vores nærmeste, der har haft denne forfærdelige sygdom inde på livet. Selv kender jeg desværre mange, både familiemedlemmer såvel som venner, der er gået bort pga. den forfærdelige sygdom. Men jeg kender også et par virkelig stærke fightere, der har overlevet sygdommen. Bl.a. min kære farmor, der både har overlevet livmoderhals- og brystkræft og den dag i dag er erklæret rask. Hun er så fantastisk! Men desværre er det også et spørgsmål om held - for jeg må erkende, at langt de fleste desværre er gået bort efter frygtelige sygdomsforløb og det tager hårdt på en.

Så kræftsagen er noget, jeg personligt kæmper meget for og hvert år donerer jeg også penge til forskning for at vi kan bedre behandlingen af kræftramte såvel som måske en dag finde en kur... Indtil da må vi bare gøre, hvad vi kan!

Cocopanda har i anledning af Lyserød Lørdag indgået et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, hvilket betyder en masse spændende tilbud! Men bedst af alt så donerer Cocopanda hele 10 kr. pr. order til brystkraftsagen og det varmer mit hjerte! Man kan ligefrem shoppe og donere penge til et godt formål i én og samme omgang - så folkens; det er nu, vi skal fylde beauty-skufferne op!



I samme omgang så får i lige en kode til gratis fragt: oktober2016 - så er der ingen undskyldning; lad os shoppe for en god sag! Min mor og jeg har faktisk aftalt at sætte os sammen og få fundet et par gaver i samme omgang, som vi selvfølgelig også lige skal have få fyldt op i vores egne beauty-sager. Faktisk har jeg allerede lavet mig en lille liste i 'noter' på mobilen med ting, jeg skal huske at få i kurven - så jeg kan få noteret ned og ikke glemme noget vigtigt! På listen står bl.a. pt. en ny flydende foundation, en matterende pudder, en ny fast concealer, en beauty blender, måske en længdegivende mascara, et volumenprodukt til håret og tørshampoo. Meen.. jeg skal da lige ind og lure lidt og så kan det jo være, at der bare er nogle vildt godt tilbud ;)

Man kan også tilmelde sig eventet på Facebook og være med til at sprede budskabet om shopping i en god sags tjeneste med gode tilbud og gratis fragt! Se mere på Cocopandas Lyserød Lørdags event.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar