torsdag den 27. oktober 2016

(Soda) Bubbles of Joy

Hej Girls,

Den har stået på forelæsninger på Uni hele dagen lang. Jeg er først lige kommet hjem. Det er altså virkelig lang tid at skulle sidde koncentreret og lytte, så jeg nød at have taget cyklen frem og tilbage. Så fik jeg både lidt kilometer til benene og frisk luft til hovedet inden og efter de mange timers aktiv lytning og noteskrivning. Men det har været spændende! Jeg er bare glad for, at jeg nu er hjemme og bedre kan pleje min syge krop. Og dagen var heller ikke så hård som forventet. Jeg havde lavet en lækker madpakke og sørgede for at have lidt ekstra forkælelse samt rigeligt med væske. Bl.a. havde jeg taget tebreve og en termokop med og jeg havde lavet lækker sukkerfri sodavand, som jeg havde med. Det hjalp mig helt sikkert til at få drukket nok (hvilket jeg synes kan være en udfordring på sådan en dag, hvor man sidder så meget bare og lytter) og så var det jo bare ekstra lækkert og hyggeligt med noget godt. I den forbindelse må jeg simpelthen tippe jer om mine nye smarte flasker!


Jeg må lige slå et slag for mine fancy nye flasker til min SodaStream. Der er efterhånden gået lidt sport i at få smagt på alle de mange spændende smagsvarianter, som de har - hvoraf jeg jo er fortaler for deres sukkerfrie smagsvarianter - som der faktisk er ret så mange forskellige af! Nu er SodaStream begyndt at få noget spændende "lir" til maskinerne i form af forskellige slags flasker og dét måtte jeg da bare lige prøve kræfter med, for de var da bare for smarte og brugbare i hverdagen.

Jeg er ret så vild med mine to nye små FUSE PET-flasker på 0,5 liter. De er bare helt perfekte i størrelsen til at tage med på farten - hvad enten det er på job, køreturen, studiet, til fitness, gåturen, cykelturen eller noget helt tredje. Derudover så er de også bare super fine, til når man vil sætte sine bobler på køl. Flaskerne er dertil stilrene i designet, så de er samtidig også rigtig fine at have med sig rundt på tur. Dog tåler de desværre ikke opvaskemaskine - de vaskes dog let op i hånden. Til gengæld så kan PEN-flasken fint puttes i opvaskeren (på maks. 70 grader) og rummer op til 1 liter. Den er meget robust i materialet og er allerede blevet brugt en del herhjemme. Flaskerne passer til SodaStreams maskiner og så er de naturligvis genanvendelige. Det smarte tætsluttende låg sørger for, at boblerne holdes friske i længere tid og at kulsyren bevares. Flaskerne er BPA-fri, indeholder ikke phthalater og fremstillet uden brug af materialer, der indeholder polycarbonat eller PCB.



Vi har haft flere forskellige slags SodaStream maskiner og er nu de lykkelige ejere af den smukke smukke POWER model. Den overgår virkelig de tidligere modeller med mange længder og jeg synes personligt, at den ligefrem er super smuk at have i køkkenet. Eller ja, faktisk også stuen.. Herhjemme hos os har vi jo stue og køkken i ét og derfor betyder det også særligt meget for os, at vores køkken ikke ser rodet ud. Derfor gemmer vi stort set alle køkkenmaskiner væk og faktisk har vi ikke engang en kaffemaskine stående fremme. Simpelthen fordi at vi endnu ikke har fundet en, der er "flot nok" til at kunne stå fremme. Det er vores smukke hvide SodaStream POWER til gengæld og den fik en plads fremme allerede det sekund, den kom ind af døren. Derudover så er jeg også ret så vild med, at man selv kan indstille styrken/ mængden af kulsyre (eller bobler om man vil), som man ønsker i sin drik. Det passer os virkelig godt herhjemme, hvor min kæreste slet ikke kan få bobler nok og hvor jeg altid bedst har kunne lide en mildere version. Nu kan vi lave hver vores og få det præcis, som vi begge vil.

Nåh, egentligt ville jeg bare lige fortælle om, hvor smart det er med de nye flasker - men jeg kunne selvfølgelig ikke dy mig for lige at praise lidt over vores alt for lækre nye maskine - fordi.. Jeg er bare lidt for vild med den!








Indlægget er sponsoreret på den måde at jeg har modtaget de tre flasker samt tre smagsvarianter fra SodaStream. Jeg har ingen økonomisk interesse i at bringe dette indlæg. Ligesom maskinen ikke er sponsoreret og holdningerne er helt mine egne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar