onsdag den 12. oktober 2016

Update og tip til træningsoptimering

Hej skønlinger!

Jeg synes bare slet ikke, at jeg kan blive ordentligt rask lige for tiden. Jeg går bare med små-ondt i halsen og lungerne hele tiden, har stoppet næse det ene sekund og løbende næse det næste og bare fryser helt vildt! Og så alligevel så føler jeg mig ikke sådan rigtigt syg - hvis det giver mening?

Så mine dage går lige pt. med, at jeg skiftevis ligger under et varmt tæppe på sofaen og laver alt det, jeg ellers plejer at lave. Heldigvis kan jeg sidde hjemme og lave projekt det næste stykke tid og det hjælper lidt på det, da jeg så ikke skal så meget ud i kulden og kan sidde herhjemme i sofaen med mit varmetæppe og arbejde på Mac'en, mens jeg drikker varm te. Men samtidig så sørger jeg også for at holde lidt styr på kosten samt at få trænet. Jeg har givet den ok gas med træningen og har valgt bare at træne, når jeg har energien til det. F. eks. skulle jeg i dag have været til et Stram Op hold kl. 19 men valgte i stedet at tage ned og træne selv, da jeg gerne ville gøre det i mit eget tempo. Jeg er nemlig ikke helt frisk i dag. Men det gik simpelthen så fint alligevel. Jeg havde fint med energi og overskud til en god cardio på stairmasteren efterfulgt af ryg-, skulder- og balletræning. Det var super!


Faktisk har jeg endda også ret ømme bryst- og mavemuskler efter gårsdagens træning og det er faktisk ret længe siden, at jeg har kunne mærke mine mavemuskler på den måde. Jeg har arbejdet lidt med min mavetræning det sidste stykke tid og nu føler jeg virkelig, at det er begyndt at give pote. Det er så dejligt! For mig handler det ikke om mængden af træning men derimod af kvaliteten og derfor er det vigtigste for mig, at have teknikken i hus. Så selvom at jeg måske ikke når lige så meget i løbet af de træningspas, hvor jeg træner selv, som til de hold jeg er på, så synes jeg, at det er vigtigt for mig at sætte tid af til begge dele i løbet af ugen. Jeg elsker mine hold og vil ikke undvære dem! Det er super motiverende for mig, når jeg træner på hold og er afsted med mine forskellige træningspartnere. Men det virker også super godt for mig, når jeg har mine træninger alene, hvor jeg virkelig kan arbejde koncentreret med min teknik og min holdning. Og så tror jeg på, at det i sidste ende også vil gavne min holdtræning, at jeg sørger for at bruge tid på at finpudse mine teknikker indimellem. Det vil uden tvivl optimere udbyttet af holdene!

Så det var en lille update samt et lille, men yderst gavnligt, tip til at optimere træningen fra mig ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar