tirsdag den 29. november 2016

Min uge med fart på



Hey Huns',

Avs hvor er der fart på i denne uge. Selvom det kun er tirsdag, så føler jeg allerede, at jeg virkelig trænger til weekend. Ikke gode tegn ;) Men jeg klarer den! Der er simpelthen bare ikke timer nok i mine døgn lige pt. Der er dog snart en ende på det, så jeg skal nok komme helskindet igennem det. Igår, mandag, stod jeg op lidt i 6 og havde 8 timer på job, plus cykelturen frem og tilbage og da jeg kom hjem, kunne jeg lige nå i bad, få lavet lidt på projektet, spise, rydde op og så fik jeg gæster, hvoraf den ene overnattede. Her i morges ringede vækkeuret 6:30 og efter at have skyndt mig med at gøre mig klar hurtigt, så kunne jeg lige morgenhygge en lille smule med min søde veninde, inden vi skulle ud af døren. Så blev det til endnu 8 timer på jobbet, en længere cykeltur frem og tilbage samt en tur på bibliotektet. Derefter har jeg spist og lavet projekt her til aften. Jeg har endelig lukket mine dokumenter ned for i dag og så skal jeg have lavet madpakke, pakket taske osv.

Imorgen står den nemlig på gruppearbejde lige fra morgenstunden og en endnu længere cykeltur frem og tilbage. Men jeg håber, at jeg imorgen endelig kan få tid og overskud til en god omgang træning. Torsdag begynder dage også tidligt og står på endnu 8 timer på jobbet samt projektarbejde, når jeg kommer hjem. Fredag morgen går turen til vejledningsmøde og efterfølgende skal der laves mere gruppearbejde. Kæresten kommer ved middagstid og så skal vi ud og hente en ny reol, som jeg glæder mig super meget til at få hjem. Vi er ret begejstrede, så nu krydser vi fingre for, at det bliver godt. Mon ikke også, at fredag skal byde på lidt projektarbejde? Og så regner jeg med, at jeg kan forkæle mig selv med en god træning.

Så ja, som i nok kan høre, så bliver det en uge med en masse arbejde og projektarbejde, der skal gå op i en højere enhed og lige pt. gør det. Det skal det jo! Men det er hårdt. Jeg klarer det dog, men ser frem til, at jeg kan slappe lidt mere af i weekenden uden af skulle tænke på deadlines, tidligt op mv. Det bliver skønt! Og forhåbentligt kan der så komme lidt mere julestemning over mig, hvilket jeg ikke helt har haft tid og overskud til endnu. Men jeg kan se lyset for enden af tunnellen - no worries. Heldigvis er det kun for en kort periode, men samtidig er det virkelig også tilfredsstillende at føle, at man virkelig får udrettet noget hver dag. Det er så skønt!

Har i forresten husket at deltage i min 1. advents giveaway? Ellers så er i hjertens velkommen til at deltage på instagramby og her på bloggen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar