tirsdag den 15. november 2016

Status of my life



Hej Skønlinger,

Sikke hvor det går med projektet! Jeg svinger virkelig mellem at være helt vildt stresset og at tage den helt med ro og tænkt: det når vi nok. Life of a university student! Men status er faktisk, at det går fint. Vi følger vores tidsplan og det går egentligt, som det skal. Det har da ikke været helt problemfrit og vi har da haft nogle frustrationer under vejs. Men hvis ikke man havde det, så var det nu heller ikke noget ved. Hvis det gik lige så let som smør på et brød at skrive et 9. semesters universitetsprojekt, så ville det da også være mystisk. Så det var den korte status på dét - det som faktisk fylder næsten 70% af al min tid lige i øjeblikket og i hvertfald kommer til det næsten helt indtil jul.

Derudover har jeg selvfølgelig også min træning og det går faktisk fint. Jeg presser mig selv lidt mere på styrkefronten lige for tiden, fordi jeg kan mærke, at jeg har brug for mere udfordring. Derfor har jeg også sat cardioen lidt mere i bureau, men overvejer at skrue en smule op for det igen. Vi må lige se, hvad der er tid, for i første omgang så er det mine styrkepas, der vejer tungest (i mere end én forstand - fik i den ;) - okay jeg har lige "projekthjerne" efter at have siddet og skrevet det meste af dagen). Mht. kosten så går det også ok. Jeg er ikke så striks lige for tiden men overvejer faktisk snart lige at tag en periode, hvor jeg får målt på mine makrotal for at tjekke status for, hvordan det egentligt ser ud i tal. Men jeg har det i hvertfald godt og jeg spiser, hvad jeg lyster og føler, jeg har brug for.

På den mere personlige front kan jeg fortælle, at det ikke går helt rosenrødt for sig. Eller både og. Det er en lidt svær sag at komme ind på her på bloggen, selvom jeg selvfølgelig gerne vil være åben og ærlig. Men når det er noget, der står på lige nu og her, så er det bare lidt svært og jeg vil jo helst ikke påvirke udfaldet med en dum kommentar her på bloggen. Men jeg kan fortælle, at der er lidt knas på flere fronter. Kæresten og jeg er inde i en lidt svær periode og jeg synes, det er noget, der er svært at finde en løsning på.. især når jeg heller ikke rigtig føler, det er noget, jeg kan dele med mine veninder og få hjælp til. For det første så er det et svært emne og de fleste af mine veninder har jo kendt min kæreste gennem mange år og så er det måske lidt sværere.. og så har de fleste bare så travlt lige for tiden og mange ting selv at se til. Puh.. Så jeg prøver bare lige nu at få lidt ro på det hele og håber så på, at vi løser det med tiden.

Og ja, oveni det hele så har jeg jo også mit job. Det er heldigvis meget frit og selvstændigt i forhold til hvor mange timer, jeg vil have osv. Lige for tiden har det bare været ret uoverskueligt og det er faktisk snart 1,5 månedede siden, at jeg sidst havde timer. Det er virkelig længe! Og det er heller ikke det sjoveste at skulle undvære sin løn - især ikke her op til jul. Så jeg overvejer meget at begynde på at få lidt flere timer igen og jeg har da også et par enkelte vagter fra om to uger. Men lige nu virker det virkelig bare lidt overskueligt ved siden af projektskrivning og med et hoved der bare er fyldt helt op. Så nu må vi lige se. Jeg tænker lige lidt over det i dag og så må jeg hellere lige få talt med min chef om det.

Så ja, der er nogle bolde i luften lige for tiden - men det går! Jeg havde planlagt en omgang cardio her  i eftermiddag, men jeg tænker måske i stedet at gå en tur på posthuset og få hentet en pakke, der netop er kommet til mig og så måske lige få handlet lidt ind på vej hjem. Og så tænker jeg faktisk, at jeg vil tilbringe resten af aftenen i kærestens selskab med hygge og afslapning. Det trænger jeg til ovenpå en ret hård og produktiv dag med gruppemøde - og inden at jeg går igang med næste kapitel ift. vores projekt i morgen. Der skal nok blive lidt at se til i morgen; jeg skal jo også til en lækker træning og så har jeg måske en aftale med en skøn ven i morgen aften. Så jeg har ikke helt tabt modet, selvom det bliver en hård dag igen igen igen i morgen ;) Keep up the spirit!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar