mandag den 12. december 2016

Adventsvinder, Sundhedsprædiken og Sort Humor

Hej Hunnies,

Havde i en dejlig 3. advent igår? Jeg nød at kunne vågne op ved siden af en af mine bedste veninder, spise morgenmad med hende og så køre hjem for at opdage, at kæresten lå og sov hjemme i sengen efter at have været på nattevagt - det var ikke meningen, at han skulle være kommet hjem før på fredag. Derfor kunne jeg nyde, at selvom jeg skulle sidde og lave lidt hjemmearbejde, så havde jeg ham herhjemme. Vi fik handlet ind og ordnet en masse praktiske ting og sager, så jeg bare fik helt ro i sindet og rigtig følte mig klar og ovenpå ift. den kommende uge. Så dejligt! Selvfølgelig hyggede vi også med adventslys og -gaver (jeg giver ham jo adventspakker), god mad og kærestehygge med massage, et glas vin og god film. Lige hvad jeg trængte til!

Derfor blev træningen udskudt til i dag og det passer mig helt fint. Jeg nupper et dobbelthold om et par timer og er SÅ klar på at give den max gas! Jeg nyder rigtig godt at julen indtil videre med alt, hvad den byder på og det er især; julekager og chokolade ;) Men ved i hvad? Det synes jeg, er helt ok. Så længe man nyder det og det ikke bliver en 'afhængighed' eller en vane. Så længe min kost ellers er sund og velafbalanceret, så ser jeg ingen grund til ikke at kunne nyde lidt ekstra i julen. Jeg stiller ikke op i konkurrencer, er på kur eller lign. Jeg vil bare leve sundt og godt og ved i hvad? Jeg har det så godt!

Ovenpå min lille nærmest moralske prædiken her, som det vidst lidt blev til, så synes jeg, at jeg lige vil bringe et godt grin. SodaStream har igen lavet de mest geniale videoer, der er et grin værd og som jeg bare må dele med jer! Er det bare mig, der har sort humor, eller er det lidt skægt med sådan et koncept, som de i år laver med "de dårligste julegaver"? Det er jo slet ikke det materielle, som julen handler om, men det bliver alligevel ofte skruet så meget op, at det hele alligevel kommer til at handle om gaverne og vi kan jo også hvert år se, at juleomsætningen bliver større og større. Og hvorfor? Hvis vi alligevel allesammen går og siger, at julen i stedet handler om de menneskelige værdier og samværdet? Jeg synes, det er et lidt sjovt modspil til alle de andre idealliserede reklamer op til jul. SodaStream ligger ikke skjul på, at dårlige gaver findes og gør ligefrem det modsatte end at 'skjule' deres reklame for egne produkter. Det siger det ligeud! You gotta love that!



Anyway, jeg har jo også lovet, at jeg idag ville trække en heldig vinder af min 2. adventskonkurrence og der har igen været overvældende deltagelse både her på bloggen og på min instagram. I er så gode! Desværre kan jeg kun trække én heldig vinder og ved tilfældig udtrækning gennem random.org, når deltagere på såvel bloggen som instagram blev lagt sammen, blev det altså:

Linea Jensby 

Stort tillykke til dig! Du får fluks en besked fra mig!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar