tirsdag den 24. januar 2017

Min hverdag pt.

Hej Hunnies,

Det er ikke megen tid, jeg har til bloggen lige for tiden. Eller til mig selv for den sags skyld. Men bare rolig, jeg er her endnu. Jeg har bare ret travlt for tiden. Som i jo ved, så havde jeg en eksamen overhovedet. Den blev skrevet færdig, afleveret og forsvaret mundtligt og ved i hvad? Jeg fik 10! Eksamen gik rigtig fint og vi fik endda af vide, at det var et meget stort 10-tal, hvor der kun var minimaler, der trak os ned. Jeg er meget tilfreds, omend jeg faktisk også havde forventet, at det ville gå godt. Men det betyder også, at jeg nu står overfor specialet! Vores gruppe består af 3 personer og den ene har endnu ikke været oppe til hendes eksamen, så derfor står vi lidt i stampe pt. Selvom jeg er en smule stresset og bare gerne vil igang!


Men det gør mig nu ikke det helt vilde, da jeg har så sagt ja til en del timer på jobbet. I denne uge arbejder jeg eksempelvis fuld tid og det er alligevel ret hårdt, når man ikke er vandt til det - og man samtidig gerne vil træne seriøst på daglig basis, lave sund og nærende mad, holde hjemmet, ses med veninder og venner om aftenen og pleje sig selv.. Meeen lige nu går det nu alligevel okay. Jeg har et dobbelthold i fitness her i aften og bagefter skal jeg faktisk bare hjem, spise og så slappe lidt af. Det bliver skønt! Eller egentligt så har jeg en masse småting, jeg burde få set på, så det kan være, at jeg kan kombinere det med en ansigtsmaske på, benene op, tve't i baggrunden og computeren i skødet. Man må jo være kreativ, når timerne er knappe!

Så nej, jeg er ikke på vej ud af blogland - langt fra. Men jeg jonglerer lige pt. med en masse ting. Det skal dog nok komme til at gå op i en højere enhed. Wait and see!

Nu vil jeg skynde mig at få ryddet lejligheden op (jeg får gæster i morgen), hoppe i træningstøjet, nuppe lidt hurtig eftermiddagsmad og smutte afsted til centeret!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar