mandag den 27. februar 2017

Opskrift: Havregrødsmuffins

Der var stor interesse for de havregrødsmuffins, jeg forleden postede et billede af på min instagram og derfor vil jeg da lige komme den meget nemme og hurtige opskrift her til aften. De er super lækre og indeholder en masse gode næringsstoffer. Spis dem som en sundere erstatning for kage eller som et lækkert og mættende morgenmåltid.

Følgende opskrift giver (afhængig af formstørrelse) ca. 9 muffins

Ingredienser:

  • 2 små revet æbler eller 1 stort
  • 3 dl. finvalsede havregryn
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1,5 tsk. kanel
  • en knivspids salt
  • 1 æg
  • 1,5 dl. græsk yoghurt (her kan man også evt. bruge mælk i stedet)
  • 3 tsk. honning
  • 1 tsk. romessens (kan undlades)
Evt. tilsæt: mandler og tranebær som jeg har valgt at gøre. Man kan også bruge blåbær, rosiner, gulerod eller hvad man ellers måske have. Kun fantasien sætter grænser.

Fremgangsmåde:
  • Havregryn, bagepulver, salg og kanel mixes sammen og ovnen tændes på 180 grader.
  • Herefter mixer man æble, æg, yoghurt, honning og romessens.
  • Så mixed de to blandinger; den tørre og den våde sammen og man tilsætter evt. sine mandler og tranebær.
  • Jeg har valgt at bruge muffinforme i silikone, som jeg har smurt. Man kan også bruge engangsforme, en kageform, foliebakke eller lign. Muffindejen fyldes i formene og bages ved omkring 25 min.
  • Tag muffinsene ud af ovnen og lad dem køle helt ned eller nyd dem lune evt. med græsk yoghurt rørt med vaniljesukker. Bon Appetit!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar