tirsdag den 21. februar 2017

Opskrift: Ingefærshots med te, citron og æble

Der er så mange ting, jeg gerne ville have blogget om weekenden over og her de sidste par dage, men tiden løb fra mig og så ramte influenzaepidemien (som det nærmest virker til at være blevet) mig hårdt. Så de sidste par dage har jeg gået rundt i zombie-tilstand eller ligget på langs under et varmt tæppe herhjemme. Og måske det bliver ligeså imorgen også og at jeg derfor må aflyse et møde? Jeg håber det ikke, men jeg må tidligt op og se, hvordan helbredet har det imorgen tidlig og så tage den derfra.

Men nu da jeg alligevel har fundet mac'en frem, så skal i da ikke snydes for et indlæg og i dagens anledning af sygdom, så får i da lige min nyfortolkning af klassisk ingefærshots som boost til immunforsvaret - lige hvad jeg har brug for!


Opskriften er super nem og ingredienserne få. Til gengæld er der til en masse shots fulde af smag og gavnlig effekt på kroppen.

Ingredienser:
  • 2 liter vand
  • 1 økologisk citron
  • ca. 200 gram økologisk ingefær
  • 3-4 økologiske æbler
  • 2 breve Fredsted urtete med ingefær citron


Obs.: på trods for hvis ikke man altid sværger til økosager, så vil jeg anbefale, at man køber økologisk i dette tilfælde, hvor citron, æbler og ingefær skal koges med skral.


Fremgansmetode:
  • Ingefær, æbler og citron skæres ud og kommes i en stor gryde med de 2 liter vand, som sættes til kogning.
  • Hele herligheden koges op og får lov til at stå og simre, mens man koger en lille kop vand til de to tebreve, der får lov til at stå og trække heri. Jeg tror, jeg lod tebrevene trække i ca. 15-20 minutter, hvorefter jeg hældte koppens indhold op i gryden og tebrevene med, så de kunne trække ekstra ud i resten af "ingefærsuppen".
  • Efter at have fjernes tebrevene og slukket for varmen lod jeg det stå den på varme kogeplade, mens jeg pressede på citron-, ingefær- og æblestykker, så det sidste saft rigtig kunne komme ud i væsken.
  • Herefter siede jeg væsken igennem en finmasket si og hældte shotsene på skoldede flasker og vupti, så er der 2 liters ingefærshots. Billigt, nemt, velsmagende og sundt!

Et lille fif er også at tilsætte lidt stevia, hvis man gerne vil søde shotsene en smule.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar