torsdag den 2. februar 2017

Victoria Beckham: mad der giver perfekt hud!

Ingen kan sætte spørgsmålstegn ved, at den smukke fodboldfrue, tidligere popstjerne og modedesigner Victoria Beckham har misundelsesværdig flot hud. Men sådan har det ikke altid været. I et nyligt interview med Net-a-porter afslørede hun hemmeligheden bag, hvad hun har gjort for at få den skønne hud.

Det er faktisk én særlig ting, hun spiser hver dag; laks. Rådet kommer fra hendes hudlæge i Los Angeles, Dr. Harold Lancer, som hun har kendt i årevis. Han rådede hende til at spise laks til hvert måltid hver dag og selvom det lyder en anelse voldsomt, så mener hun altså, at det har hjulpet hende.

Men kan det mon være rigtigt? Egentligt giver det god mening, da laks (og andre fede fisk) indeholder megen omega-3 fedtsyrer samt vitamin A og C, der både er antiinflammatoriske og fugtgivende. Og en undersøgelse fra European Journal of Dermatology har vist, at dem, der spiste en kost, der var rig på fisk og grøntsager havde betydelig mindre akne, end dem der ikke gjorde. Derudover tyder andre undersøgelser på, at laks er forebyggende mod laks.


Og hvad så hvis man ikke spiser laks? Ligesom jeg. Jamen så er der heldigvis andre kilder til omega-3 festsyrer samt A og C vitamin. Jeg tager omega-3 kosttilskud hver dag og dertil får jeg også chiafrø samt tun jævnligt. C-vitamin sørger jeg for at dække med mine multivitaminpiller, ligesom jeg også får en masse gennem bl.a. frugt og citron (som jeg daglige drikker, presset i vand). Vitamin A er også en del af mine multivitaminer, men faktisk har jeg undersøgt, om jeg muligt kan øge mit indtag heraf gennem øvrige fødevarer og derfor vil jeg dele med jer, hvad jeg vil til at inkorporere mere af i min kost.

A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der kun virker i kroppen sammen med mad. Vitaminet findes ligeledes i fødevarer med fedt, eks. æggeblommer, og lageres i leveren og i fedtvæv. Der findes to slags: retioider og karotenoider, hvoraf sidstnævnte bliver omdannet til A-vitamin. Vitaminet er som sagt godt for huden og vigtigt for at slimhinderne kan danne nye celler. På samme vis er det vigtigt for vækst, appetit, smagssans og synet.

Retinoider findes i animalske fødevarer som lever, æggeblomme, fed fisk og skalddyr (hvor jeg faktisk spiser ingen af delene) og karotenoider i gulerødder, hyben, grønkål, græskar og rød peberfrugt (og som i måske ved, så er jeg blevet storforbruger af rød peber samt gulerødder). Faktisk overvejer jeg lidt, om jeg skal prøve at begynde på et direkte A-vitamin kosttilskud for at se, om det kan hjælpe på min problemhud.

Er det noget, nogle af jer har erfaring med?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar