torsdag den 23. februar 2017

Voksenakne? Medicin og Sanex

Som jeg har talt om flere gange her på bloggen, så har jeg ikke en uren hud, men jeg har tendens til at få bumser. Det har dog ikke været på akneniveau, omend det har været en stor irritationsfaktor, da jeg samtidig ikke har kunne finde ud af at lade være at pille i urenhederne. Det har været et ret ærgerligt problem, men jeg har arbejdet intenst på det og det går meget meget bedre. Min hud blev i det hele taget bedre og jeg brugte nogle gode produkter til at støtte mit projekt om en pænere hud.

Lige indtil.. lige pludselig stak det helt af og min hud gik helt amok.. i ansigtet, ned af halsen, på brystet og på ryggen. Jeg har helt sat til. Min hud var helt nobret over alt, øm og rød. Jeg tog til lægen, han så min hud og vi kunne hurtigt blive enige om, at det slet ikke var, som det skulle være.


Han mente ikke, der var tale om en allergisk reaktion, men måske nærmere om voksen akne. Yes.. det klingede lige så forfærdeligt i mine ører og jeg blev faktisk lidt paf, selvom jeg havde overvejet, om det mon kunne være. Som jeg talte med lægen om, havde jeg dog ikke troet, at det kunne være akne, da jeg jo synes, at jeg har set så mange værre tilfælde. Men lægen mente, at det bestemt var behandlingskrævende - om det var akne eller ej, så der gøres noget. Jeg fik en recept på Lymecyclin Tetracyclin og har nu været igang med medicinen i en uges tid og ufatteligt nok er min hud allerede meget bedre.

Jeg ved fra veninder, der har haft lignende problemer og har været på lignende medicin, at det kan være ret skrapt. Så jeg turde ikke tage nogle chancer og derfor passer jeg særligt på. Jeg har endnu ikke mærket noget til nogle grimme bivirkninger ved medicinen, men jeg har heller ikke lyst til at udfordre skæbnen. Jeg følger de strenge retningslinjer og sørger for, at være ekstra god ved min hud. Bl.a. viser min hud god effekt af, at jeg bruger mine derma rollers samt dertil BioOil til behandling for de ar og pletter, jeg har fået samt til at fugte huden igennem og min hud ser allerede meget bedre ud.

Bl.a. har jeg hørt, at medicinen godt kan gøre, at ens hud tørre helt vildt ud og være ret så hård mod huden. Derfor har jeg valgt, at passe ekstra på og simpelthen udskifte mine plejeprodukter til nogle særligt til sensitiv hud og uden indhold af forstyrrende stoffer samt kraftige kemikalier. Og min hud elsker det! Blandt mange gode sager bruger jeg Sanex nye serie.


Sanex Zero% serien er en mild serie, er ikke indheolder hverken parabener eller farvestoffer og dertil er den både tildelt det europæiske miljømærke, EU-blomsten, og testet til at begrænse indflydelse på vandmiljøet, imødekomme strenge retningslinjerne for bionedbrydelighed og at begrænse emballageaffald. Skånsom mod dig og skånsom mod miljøet - what's not to like?

Serien er særligt velegnet til sensitiv hud og kan bruges af hele familien. Produkterne har færre kemiske ingredienser end lignende på markedes og har en mild, biologisk nedbrydelig formular, der indeholder fugtgivende ingredienser af 100% naturlig oprindelse. Produkterne indeholder netop kun de ingredienser, der er nødvendige for at få en ren og fugtet hud.

Produkterne er ikke særligt udviklet til akne, men jeg vil bestemt anbefale dem (også selvom man ikke lider af akne). Det er rene og virksomme produkter og så koster de jo ingenting. Der er ikke nogen luksusfølelse over dem. Designet er, ja, som Sanex plejer at være og der er ingen lækker duft, koristens eller lign. at falde i svimer over. Men det lover de jo heller ikke. Det er gode, simple produkter til hverdag og de gør det godt!

Et lille tip: Fra og med imorgen har Føtex tilbud på produkterne til hhv. 15 og 25 kr. Ellers kan serien også fås hos bl.a. Matas.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar