onsdag den 22. marts 2017

Min hverdag og Wanties


Sikke tiden går, når der er go på! Så I må hellere lige få en hurtig update. Hvis i har fulgt med på insta, så ved i måske allerede, hvad jeg har haft travlt med. Men ellers kan jeg hurtigt nævne, at jeg har været under en hård proces med min specialegruppe, der endte med, at vi måtte dele gruppen op. Det er nu en beslutning, jeg er ret glad for, selvom det har været hårdt og at man jo naturligvis aldrig ønsker, at man skal komme dertil. Men sådan gik det desværre. Derfor har mig og min specialemakker, som jeg fortsatte med, måtte revurdere vores projekt og lave en ny opbygning. Nu ser det ud til, at der er styr på det og vi er igang igen for fulde drøn. Det skal nok blive godt!

Derudover så har jeg været på den hyggeligste kærestetur med hotelophold, lækker mad, forkælelse, sjov og de hyggeligste oplevelser - som jeg tænker, at jeg snart vil fortælle jer meget mere om. Det var simpelthen bare lige, hvad jeg trængte til ovenpå alt det her speciale-gruppe-drama. Og hvad ellers? Jo kort fortalt, så har jeg fået trænet - effektivt men desværre ikke så ofte, som jeg gerne ville, da energien har været en mangelvare, haft problemer med fødderne - begyndende svangbetændelse, i begge fødder, lavet lækker mad - bl.a. som produkttester for Santa Maria nyheder gennem Buzzador, arbejdet og så har jeg, trods alt, også haft tid til at hygge med nogle skønne veninder, kæresten og min familie. Og nu ser jeg bare frem til endnu mere energi, overskud, effektivitet og glæde i hverdagen, når nu det her med specialegruppen er faldet på plads!

Imorgen kommer min skønne kæreste hjem og så skal vi rigtig hygge! Han har dog haft nattevagter, så han skal lige have lov at få noget søvn og forsøge at vende sin døgnrytme om igen. Derfor vil jeg bruge morgen og formiddag effektivt på nogle af de gøremål, jeg har, så jeg kan rykke det meste af min skrivetid til senere på dagen, så jeg kan være hjemme hos ham. Derfor vil jeg stå tidligt op og få set lidt på mine opgaver til specialet, inden jeg cykler på biblioteket - eller jeg skal faktisk forbi to forskellige - og et smut til åbningen af den nye ombyggede Vero Moda i Friis her i Aalborg. De har nemlig annonceret med nogle ret lækre køtilbud på deres Facebookside og derfor håber jeg, at jeg er en af de heldige, der når at få fingrene i nogle af de lækre og billige sager. Derefter vil jeg smutte til træning, hvor den skal stå på styrke med fokus på overkrop og herunder særligt arme, bryst, skuldre og øvre ryg. Så er vi nok kommet hen omkring middagstid og så må jeg hellere få lavet noget mere uniarbejde, inden kæresten vågner op og så jeg også får nået en masse, så jeg forhåbentligt kan holde 'fyraften' i nogenlunde tid og nyde, at kæresten er kommet hjem.



Nåh, men jeg har strikket denne kollage sammen med lækkerier, der meget gerne måtte finde vej hjem til mig. Det er blevet forår og det må gerne kunne ses og mærkes, så ind med de smukke lyse farver! Jeg er fuldstændig forelsket i alle 5 ting og overvejer dem kraftigt. Jeg mangler virkelig en ny hårtørrer, da min gamle netop er eksploderet (øv! den var ellers super god!) og den farve der er jo alt for smuk! Derudover så har jeg også haft kigget efter en lækker forårsjakke i et par uger nu uden at have fundet den perfekte. Denne er dog et ret godt bud. jeg elsker ruskind og farven er så forårsfrisk og feminin. Den nye Melrose kollektion fra Daniel Wellington er simpelthen så smuk og jeg overvejer meget kraftigt, i hvilken anledning jeg skal give mig selv sådan et smukt eksemplar. En lækker hvid sweatshirt kan man altid bruge og denne fra Calvin Klein er simpel og stilren med et flot rosaguld print - I like. Og sidst men ikke mindst så måtte de blomstrede Eccosko godt bo på mine fødder. De er da bare for flotte! Jeg hår godt nok to par blomstrede sneakers, hvilket egentligt er rigeligt (men seee dem lige!). Suk suk..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar