fredag den 21. april 2017

En unik klassikker: Daniel Wellington Grace Garwick

Husker i mit indlæg om penge tilbage i SKAT og at jeg var på jagt efter et smukt forårsur? Ellers kan du læse, eller genlæse, mit indlæg lige her. Jeg kan nu afsløre, at jeg endte med det smukkeste Daniel Wellington ur. Modellen hedder Grace Warwick og har en urskive med en diameter på 36 mm, så det er en god mellemstørrelser, der både klæder en dame såvel som en mand. Jeg har prøvet det på kæresten og det ser jo drønlækkert ud på ham også, så nu må vi se, om jeg får lov at have det for mig selv. Egentligt er det en udgået model, men hos Uroutlet.dk kan man finde to forskellige farver (hhv. den grønne som denne og en flot gul) af denne model og så endda til en super god pris med en besparelse på ca. en tredjedel! Haps!

Jeg er simpelthen så vild med, at det er simpelt, elegant og smukt, som Daniel Wellington urene altid er, men at det samtidig også skiller sig meget ud fra de andre, da det har nogle helt særlige designspecifikationer, der gør det helt unikt. Især er jeg vild med det børstede rosaguld, remmen med en kombination af rå læder og NATO-rem samt de to fine romertal, der pryder skiven. Jeg synes virkelig, at det skiller sig ud på den god måde og hvis man, som jeg, er helt forelsket i alt, hvad Daniel Wellington har produceret, men samtidig ønsker jeg en klassikker, der skiller sig ud, så er mit bedste bud: Grace uret!


Det sidder så smukt, er et dejligt robust ur i fantastisk kvalitet og samtidig meget stilrent, diskret og elegant. Selvom remmen er udskiftelig og man derved kan skifte look fra tid til anden, så er jeg ret begejstret for remmen, der bare har de lækreste farver her til foråret og sommeren. Den dybe brune og den klare grønne farve harmonerer simpelthen så flot og passer perfekt til sommerens trends, ligesom jeg synes, den sagtens kan gøre sig flot til efteråret. Jeg vil bruge det både med en fin og let sommerkjole såvel som med en tykkere chunky strik til efteråret.

Det er som sagt fra Uroutlet.dk og hvis du ikke allerede kender websitet, så vil jeg lige smide en anbefaling din vej. De har et stort udvalg af flotte ure og alle de kendte mærker til rigtig gode priser. Som navnet antyder, så er det jo udgåede mærker og modeller, som man kan få med besparelser op til 70% og så er det med god og hurtig levering. Jeg modtog uret få dage efter bestilling og det var så fint forsvarligt pakket ind, ligesom de også var rigtig hurtige og søde til at svare over mail forinden bestilling. Jeg har intet negativt at sige om den behandling, jeg har fået derfra og 'desværre' kan det derfor også sagtens være, at jeg 'kommer til' at bestille et par ure, eller flere, derfra igen. De får jo løbende nye lækre ure, så jeg vil i hvertfald holde øje med deres webside og instagram, @uroutlet.dk, og jeg tænker da også, at jeg vil kigge forbi omkring kærestens fødselsdag, for de har et super flot udvalg af herreure også.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar