mandag den 24. april 2017

Jeg fortrød mit køb; veninder og penge

Idag åbner jeg lidt op her på bloggen og kommer med et meget personligt indlæg om en god veninde, en gave og dårlig samvittighed vs. det at føle sig trådt på.

Kender i det, når i går ind for at købe noget nyt og lækkert og gerne vil forkæle jer selv lidt. Man finder så nogle rigtig fine lækkerier og tænker; ej, det fortjener jeg jo også. Måske det er lige i den dyre ende, men nu har man jo også lige haft en lidt hård periode, man har knoklet ekstra på i ft. specialet/jobbet eller lign. og man mangler jo også noget nyt. Hurtigt så tager det overhånd og når ekspedienten siger beløbet og man sætter kortet i, så må man lige synke en ekstra gang. Sådan havde jeg det for et par uger siden, hvor jeg forlod en lingeributik men en pose fuld af det fineste, lækre Calvin Klein undertøj. Jeg havde givet 780 kr. og det er jo ikke fordi, at det er voldsomt mange penge eller at jeg ikke har råd til det. Det har jeg. Men det var måske nærmere omstændighederne, der gjorde, at jeg havde det lidt svært ved det hele.

Sagen er, at jeg var inde og købe det med en veninde. Jeg havde tidligere fået en gave af hende og nogle andre veninder, som jeg desværre ikke kunne passe og derfor returnerede hun gaven. Derfor tog vi ud sammen for at finde en 'ny gave' og få en rigtig hyggelig tur ud af det. Da der så skulle betales, så går hun ud af butikken og jeg må så selv betale. Jeg prøver så at hentyde det til hende, da jeg møder hende udenfor butikken, at jeg synes, det var en del penge og at jeg ikke lige var forberedt på at jeg skulle bruge så mange penge. Hun svarede så bare, at det skal man kunne unde sig selv engang imellem. Det synes jeg, var yderst mærkeligt og jeg havde mest af alt lyst til at spørge, om ikke hun skulle have betalt det, når nu det skulle være 'min gave', som vi endda talte om så sent som inde i butikken, da jeg prøvede det på. Senere samme dag mødte vi så tilfældigvis en af vores andre veninder, som havde været med til at give mig gaven og jeg viser hende mit nye køb og takker lidt for sjov for 'den nye gave' til dem begge. Og igen er der ingen reaktion.

Jeg har jo heller ikke lyst til at være smålig og forsøger derfor at vente nogle dage og se, om hun måske havde tænkt sig at overføre pengene via. MobilePay, men der sker ikke noget. Jeg talte med min mor om det og hun rådede mig til at prøve at skrive til hende og så bare sige, at jeg ikke har set noget beløb på min MobilePay og om det mon er min app, der er noget i vejen med. Jeg havde simpelthen så dårlig samvittighed med at skulle gøre det, da jeg ikke synes, at penge skal komme imellem veninder, men samtidig så synes jeg også bare, at det var en virkelig sær opførsel af hende og jeg har bare heller ikke lyst til, at hun skal 'træde på mig'. Det er ikke første gang, hvor hun glemmer at overføre penge til mig. Der er flere eksempler, hvor jeg har lagt ud for gaver til vores veninder, betalt for mad og lignende, hvor hun siger, at hun vil overføre men ikke gør det. Og så har jeg bare set igennem fingre med det. Men jeg har bare heller ikke lyst til at blive ved!

Så jeg skriver til hende et par dage efter. Jeg starter bare med at høre, hvordan hun har det osv. og så ringer hun mig op og fortæller, at hendes morfar lige, samme dag, er faldet om med en blodprop og at han er kommet i respirator. Hun er helt ude af den og græder, græder og græder. Jeg forsøger på bedste vis at trøste hende og være der for hende. Hun skal ud og besøge ham og jeg lover, at jeg lige vil skrive til hende senere og høre, hvordan det gik. Jeg skriver til hende igen senere og hun har det bedre, men det er stadig noget, der har rørt hende dybt og hun har det forfærdeligt. Så selvfølgelig nævner jeg intet i ft. gave eller pengene.

Nu er der så gået en uge og jeg skal se hende imorgen. Jeg vil naturligvis være der for hende og høre til, hvordan det går med hendes morfar. Men jeg er samtidig også stadig træt af situationen og føler ikke, at jeg kan tale med hende om det nu, efter det, der skete med hendes morfar. De to ting har jo intet med hinanden at gøre, men jeg føler mig bare som en dårlig veninde, hvis jeg begynder at tale om det, når nu hun har det så dårligt. Samtidig så føler jeg også, at jeg ikke er tro ved mig selv og jeg synes ikke, at det hun gjorde var okay. Så jeg synes, at jeg står i lidt af et dilemma. Hvad ville i gøre?


Nåh, det blev vidst en længere historie. Men for at runde det hele lidt af, kan jeg fortælle, at jeg aldrig pakkede 'den nye gave'/ undertøjet ud af posen og igår tog jeg ud og returnerede det. Jeg kunne godt have beholdt det og undet mig selv, at jeg så bare havde købt noget nyt og lækkert til mig selv. Men ærligt så synes jeg ikke lige, at jeg havde 780 kr. til det og så havde jeg også en klump i halsen, når jeg tog det op af posen og så på det. Så jeg returnerede det hele, købte en smuk ny bh på udsalg i samme butik og kom tilfældigvis forbi en H&M med udsalg på alt deres undertøj, hvor jeg så fik købt 6 par af mine all time favorit g-strenge og en super sød blomstret underdel. Triumph bh'en fik jeg til halv pris, 225 kr. samt de 7 underdele fra H&M til ialt 80 kr. Så det var et dejligt og billigt udsalgskup og så er det noget, jeg har købt selv og noget, jeg vil have det bedre med at bruge.

1 kommentar:

  1. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet