lørdag den 15. april 2017

Torsdags Treat: Piña colada og mojito med i badet

I anledningen af bloggens torsdags treat, som i denne omgang er blevet rykket til en lørdag pga. travlhed, vil jeg lige sende en anbefaling afsted - af den billige slags ;) Hvis du ikke har prøvet de to nye varianter af Palmolives Gourmet shower gels - så er det bare afsted til dit lokale supermarked i en fart. Jeg har set dem flere steder til en flad 10'er fra i næste uge af og det er virkelig et kup for de to lækkerier. De dufter himmelsk og som jeg skrev på min instagram, så får de mig til at drømme mig langt væk til en lækker bountystrand med gyldent sand, brusende bølger, solskin på kroppen, svajende palmer og kølig piña colada og mojito.



De to lækre varianter er med hhv. mint samt med kokos. Mint-varianten, Mint Shake, er med ekstrakt fra mynteblade og giver en lækker autentisk duft af After Eitgh og Fazermint chokolade. Hvis man elsker mint, så er man, som jeg, fuldstændig solgt, så snart man dufter den. Duften er ikke bare skøn og lækker, den efterlader også en med en friskhed og blid sød duft, der ikke er overdøvende på nogen måde, men blid og lækker. Derudover indeholder den mandelolie og sheasmør, der blever og nærer huden samt glycerin, der gennemfugter.

Varianten med kokos, Coconut Joy, er ikke svær at tænke sig til duften af, men alligevel blev jeg positivt overrasket. Den er meget naturlig og blid i duften og ikke syntetisk, som andre kokosduftende produkter ofte godt kan være det. Indholdet af mandelolie, jojobaolie og sheasmør nærer og plejer huden i dybden, mens indholdet at naturlig kokosolie både fugter, reparerer og nærer huden i dybden. I love it! Begge varianter er så lækre og jeg kan slet ikke udvælge en favorit, selvom jeg virkelig har tænkt over det forud for dette indlæg. Men hvorfor også vælge? Det er super lækkert at have begge varianter at skifte imellem.

Jeg har tidligere skrevet om den lækre variant, af samme serie, med duft af chokolade samt varianterne med jordbær og vanilje. Det er ingen hemmelighed, at jeg er fan af de lækre gourmet milkshake sager fra Palmolive og jeg håber, at i tør kaste jer ud i at prøve de to nye varianter, for de er jo simpelthen så lækre og et rigtigt fund til få penge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar