tirsdag den 30. maj 2017

Specialeaflevering og B-Stress

Bloggen har stået lidt stille den seneste uges tid og med god grund. Som flere af jer måske har set på min instagram, @bysusdk, så har jeg haft travlt med specialet, der så endelig blev afleveret idag. Og sikke en dejlig følelse! Det betyder også, at jeg nu har en lille læseferie, indtil at jeg skal op til min sidste eksamen, nogensinde, om en måneds tid. Det er så vildt at tænke på!

Derfor er jeg også godt træt, lettet og glad på én og samme tid lige nu. Jeg tager lige et par dejlige timer herhjemme med lidt praktiske gøremål samt træning, inden den står på fejring af afleveringen med min skønne veninde og specialemakker i aften. Dét trænger vi til! Og så skal vi også holde speciale/kandidatfest for hele vores 'hold' senere på ugen. Det bliver så godt!

I slutspurten under specialekskrivningen har det være lidt svært at holde den sunde livsstil på det niveau, som jeg gerne ville. Træning har der ikke været tid til alle de planlagte dage og mine måltider har nogle gange været nogle nemme løsninger, ligesom der også er røget en del mere junk ned, end der plejer. Herunder især energidrikke, kage og chokolade. Ups! Men det er nu ikke fordi, at jeg går ned over den slags eller bonker mig selv i hovedet, fordi jeg ikke har kunne 'holde mig selv i skindet'. Jeg har derimod givet mig selv lov. Jeg synes, der skal være plads til den slags indimellem, så længe man kan styre det. Og jeg har også sørget for, at jeg så samtidig har fået noget god næring osv. samtidig. Bl.a. har jeg daglige taget Solaray, som jeg lige må slå et slag for her - for det er altså geniale sager. Ikke kun under stressede eksamensperioder men også generelt set.


Solaray Mega B-Stress er et kosttilskud - mere specifikt et B-vitaminkompleks med både C-vitamin, urter og magnesium, der giver energi og bidrager med gode næringsstoffer for hud og hår, hvilket ofte er de steder, jeg især mærker til at være presset i eksamensperioder. Kapslerne er med til mindske træthed, opretholde et normalt energistofskifte og vedligeholde normal hud og hår. Komplekset indeholder høje doser af alle B-vitaminerne, der er med til at give energi og at beskytte kroppen under pressede perioder og dertil er C-vitamin og magnesium med til at understøtte B-vitaminernes virkning på energistofskiftet. B2 og vitamin C hjælper cellerne med at være modstandsdygtige overfor oxidativt stress og vitamin B1, B12, C-vitamin og magnesium hjælper nervesystemets normale funktioner. Ligesom de vandopløselige B-vitaminer er primært ansvarlige for at være med i processer, der sørger for nedbrydning af både fedt, kulhydrat og protein, der alle er kroppens primære energikilder. Så der er massere af super gode stoffer i, der er med til at gavne krop og sind dagen lang. Lige hvad jeg har haft brug for især i denne periode. Men det er egentligt altsammen nogle super gode sager, vi altid kan have rigtig god gavn af - så jeg har i hvertfald tænkt mig at fortsætte med at tage dem hver morgen.

Solaray Mega B-Stress kan bl.a. købet i Matas og andre helsebutikker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar