torsdag den 18. maj 2017

Torsdags Treat: Hårpleje favoritter til smukt sommerhår

Så blev det endnu engang tid til en omgang Torsdags Treat og jeg har glædet mig til, at det idag skal handle om hårpleje. Lige pt. gør jeg nemlig alt i min magt for at passe og pleje mit hår efter alle kunstens regler. Ikke at mit hår er særligt slidt eller skadet, men jeg vil gerne have sundere, fyldigere og smukkere hår (hvem vil ikke det?!) og med den længde, det efter hånden har fået, så kræver det også bare, at man passer ekstra godt på lokkerne. Derfor vil jeg komme med 3 af mine bedste tips og favoritter til at holde håret sundt og smukt.



1. Hårkur er en af de bedste og mest intensive måder at plejet håret på og så er det nemt at implementere et par gange ugentligt. Matas Luksus Hårkur er et udemærket bud på en god, mild og skånsom kur, der holder, hvad den lover og kan erhverves for få kroner. Det er ikke den ultimativt bedste kur, jeg har prøvet, men til prisen, så gør den det rigtig godt og bedst af alt, så er den svanemærket og derfor uden parabener, parfume og phthalater. Dertil er den tilsat antioxidativ collagen, der er med til at styrke og pleje håret, samtidig med at panthenol og glycerin fugter hvert hårstrå i dybden.

2. Serum er den anden intensive måde at pleje i dybden. Ligeså vel som man kan få serum til ansigtet, så kan man også få serum specielt til håret. Modsat olier så synes jeg, at en serum som denne hverken fedter, tynger eller får håret til at 'skinne for meget' (yes, there is such a thing - ikke på sådan en fedtet måde, men nærmere som en kunstig paryk). Jeg forelskede mig hurtigt i OGX Brazilian Keratin Anti-breakage Serum, der indeholder antioxidativ kokosnøddeolie og keratin protein, der styrker og blødgør håret, samtidig med at avokadoolie og kakaosmør hjælper håret med at forblive glat, stærkt og glansfuldt (på den smukke, sunde måde!)

3. Solbeskyttelse er en ting, folk ofte glemmer, når det kommer til håret, men det er faktisk rigtig vigtigt. Solen kan være rigtig slem ved lokkerne og hovedbunden. Så sent som i forrige weekend fik jeg det at mærke, da jeg fik forbrændt min hovedbund og faktisk stadig kan mærke lidt til det. Det var så dumt; jeg var ude hele dagen og nød solen i fulde drag, men endte med en rød, irriteret hovedbund - især hvor jeg havde haft en skilning. Avs! Jeg havde glemt alt om at få solbeskyttelse i. Dét glemmer jeg ikke fra nu af. Hver sommer sørger jeg for at beskytte mit hår og min hovedbund, ligeså vel som jeg også anvender solcreme på min hud og jeg kan så skrive under på, at det nu er blevet den tid på året igen. Jeg har efterhånden prøvet flere forskellige slags og kan sige, at Stuhr Summer Protection Spray pt. er den eneste, jeg har prøvet, der ikke fedter håret eller tynger - og båd ekan anvendes i hår og hovedhund. Faktisk så indeholder den en SPF20 og E-vitamin, der nærer og både beskytter mod UVA og UVB. Jeg oplever, at produktet hurtigt bliver absorberet og samtidig så er den også vandresistent, hvilket gør den ideel til, når man skal på stranden, i pool osv.

1 kommentar: