fredag den 14. juli 2017

#dueraldrigalene Veninder og ensomhed

Måske du følger Helse Mathilde, lige som jeg også gør og måske du så også har set, at hun har taget det fantastiske initiativ og har oprettet facebook gruppen Find en veninde #dueraldrigalene?

Det er med inspiration fra Mathilde, at jeg med dagens indlæg ønsker at ruske op i det tabubelagte emne det er, at føle sig alene, at føle man mangler veninder mv. Hvorfor er det et tabu? Kan vi ikke allesammen have det sådan? Lad os droppe det! Det har intet at gøre med, hvorvidt man ikke er en god person, at man ikke er socialt normal, at man er kedelig, at man er for anderledes osv. osv. osv. Der kan være et hav af grunde til, at man kan gå og føle sig ensom. Og måske man ikke føler sig ensom - måske man bare godt kunne tænke sig nye bekendtskaber, venskaber, en træningsmakker eller andet. Der kan være et hav af grunde! Ærligt, hvem vil så ikke gerne have flere veninder? Er det netop ikke unormalt og sige "Neej, jeg gider egentligt ikke at have flere veninder.. jeg har nok!". Sikke noget pjat. Det er da noget for os allesammen!


Hovedet på blokken, så har jeg også været medlem af en facebookgruppe af samme slags - bare specifikt for Aalborg: Aalborg tøserne. Og én gang har jeg haft mødtes med to søde piger, som jeg stadig den dag idag, et par år efter, snakker med og mødes med. Egentligt ville jeg gerne have haft brugt gruppen noget mere, men der var ikke så mange, jeg lige kunne identificere mig med og når der blev oprettet spændende arrangementer, faldt det altid sammen med, at jeg skulle noget andet. Men jeg synes, at konceptet er genialt! Og nu vil jeg slå et slag for Mathildes initiativ!

Jeg har selv meldt mig ind i gruppen og nej, jeg føler mig egentligt ikke ensom eller føler, at jeg ikke har veninder. Jeg har massere af skønne veninder og venner i mit liv - men man kan da ikke sige nej til muligheden for at møde endnu flere dejlige mennesker! Og eftersom at jeg netop er flyttet fra skønne Aalborg og til Esbjerg, hvor jeg ærligt kun har én veninde, så så jeg det som en super god mulighed for at gøre endnu mere brug af facebookgruppen, end jeg gjorde med den fra Aalborg. Jeg er sikker på, at jeg nok skal lære nogle søde mennesker at kende og få nogle gode venskaber i Esbjerg med tiden, men hvorfor ikke starte nu og arbejde lidt mere aktivt på det? Jeg vil ihvertfald prøve lykken og nej, det er da overhovedet ikke pinligt, grænseoverskridende eller andet... Det er, hvad man gør det til! Jeg synes, det er en fantastisk mulighed for at komme let ud til en masse personer og at berige sit liv med endnu flere skønne bekendt- og venskaber.

Hvis du har det på samme måde, eller hvis du bare overvejer det - jamen så tøv da ikke - søg om optagelse i gruppen og se, om det mon er noget for dig. Og hvis du selv bor i Esbjerg eller omegn, jamen så er du da også velkommen til at skrive til mig!

God vind allesammen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar